Der står i Politiken, at et gennemsnitsligt køkken i Danmark bliver udskiftet efter kun 11 år. Det betyder, at nogle køkkener er endnu yngre, når de ryger ud, for på Tranehøj trækker vi gennemsnittet op. Vores køkken har snart 100 år på bagen.
Det gennemsnitlige danske køkken spiller direkte ind i verdenssituationen med rækken af kriser, der er ved at falde over hinanden. En ting er ressourceforbruget, men selv hvis vi havde fire kloder at gøre godt med, er det en mærkelig prioritering at bruge kræfter på at udskifte et velfungerende køkken.
Hvad med at bruge tiden på at gøre op med Trumps og kumpanernes magtmisbrug og afstumpethed – ved at gøre noget for hinanden og vise, at der stadig findes solidaritet, åbne hjerter, sammenhold og handlekraft. Vi ses derude

