Tranehøjs gæstebolig

Gæstebolig for natursultende kollektivister og andre fællesskabsnysgerrige mennesker med behov for nogle dage i landlige omgivelser

Tranehøj har en gæstebolig med opholdskøkken, soveværelse, toilet og gang i underetagen samt stue og ekstra soverum på 1. sal. Boligen har egen indgang og kan være ideel både for gæster, der helst vil passe sig selv og andre, der kommer for at være tættere på kollektivet.

På Tranehøj vil der som oftest være mulighed for at låne cykler og tage ud i egnens naturskønne områder som for eksempel det fredede område, Vesterlyng, med en af Danmarks bedste badestrande. Inden for cykelafstand har vi også Vejrhøj med udsigt til bl.a. Sejerø, og det er nemt at besøge vores øer (Sejerø og Nekselø) med færger fra Havnsø.

På gården bor vi cirka otte mennesker samt en lille flok får, en større flok høns, en hund og et par katte. Vi har marker, grønsagshave og frugtplantage, shelter og bålplads og altså rigelige muligheder for at dyrke friluftsliv.

Skriv eller ring til gitte(at)spormedia.dk eller 20930036