Lidt om at bo på landet og hvad det betyder for mig at leve tæt fællesskab med andre..
Jeg voksede op i udkanten af en lille landsby i Sydslesvig med stor have og vildmarker omkring. Jeg nød at gå rundt og studere livet i græsset i timevis. Efter at studie og job kom i fokus og dermed livet i byen, glemte jeg alt om den naturlige mindfulness, jeg voksede op med. Det var en øjenåbner, da jeg flyttede ud til landet igen, hvor megen ro det giver at lytte til græs der bevæger sig i vinden, bier der summer.
Professionelt har jeg min gang på Holbæk Sygehus som speciallæge inden for gynækologi og fødselshjælp. Det er et arbejde, der kræver sit ift. empati, faglighed og tid.
Det er hér, jeg især oplever styrken ved at leve tæt sammen med andre engagerede mennesker. Vi deles om hverdagens store og små glæder. At se andre glædes ved mine egne børn og have overskud, når jeg måske ikke har det efter en lang dag eller hård vagt, gør at livet på en måde går op i en højere enhed.
På Tranehøj har jeg bevidst valgt at være del af et fællesskab. Men derudover er jeg meget bevidst om at mennesker over hele jorden er bundet sammen, om end det er så komplekst, at det kan være svært at begribe og svært at rumme det ansvar, der følger heraf. Med tiden har jeg fået mere forståelse for, hvordan min virke her og nu har indflydelse langt ud over min egen næsetip. I det private er det derfor en logisk konsekvens bl.a. at være opmærksom på betydningen af mit eget forbrug.
Da Willi og mig flyttede fra København til Tranehøj, var jeg egentlig godt tilfreds med at bo i et uforpligtende fællesskab med andre unge på Amager og med lille have. Sidenhen har jeg oplevet, at den treenighed, vi har på Tranehøj er langt mere end en måde at bo på – det er en indstilling til livet og giver mening: produktionsfællesskabet, hvor vi er fælles om at leve bæredygtigt og producere bæredygtige „goder“ (grøntsager, kød, el og varme), bofælleskabet, hvor vi er fælles i hverdagen og sidst men ikke mindst interessefællesskabet, hvor vi er sammen om at omsætte holdninger til praksis og have del i hinandens idéer og visioner.
