OSKAR

Hej. Jeg hedder Oskar. Jeg er født i maj 2020. Jeg er den yngste beboer på Tranehøj. Der er så meget spændende at opleve her. Jeg kan bedst lide vores traktor. Og hønsene. Jeg elsker at læse bøger, helst med traktor i. Heldigvis er der ofte nogen, der tager mig på skødet og læser bog sammen med mig. Eller også går vi ud og finder den rigtige traktor eller hønsene.

En høne stjal engang min sok, da mor bar mig i en bæresele. Det var sjovt. Så løb mor efter den og ind imellem æbletræerne, for at få fat i den igen. Den troede vist at sokken ku spises. Jeg tror at når jeg bliver større, hjælper jeg Gitte med at passe dem. Ligesom min storebror Asbjørn gjorde det engang. Lige nu kan jeg lide at være sammen med Evander, der hjælper med at passe mig.