GITTE JAKOBSEN

Jeg voksede på i landlige omgivelser i udkanten af en lille jysk stationsby, dengang køerne stadig kom på græs hele sommeren, og møddingerne lå dunstende og utildækkede.

Som ung begyndte jeg at rejse og blev grebet af mødet med andre kulturer og andre virkeligheder. Jeg blev journalist og arbejdede med kommunikation og kulturprojekter relateret til mennesker i primært Latinamerika og Afrika. Jeg blev også mor og boede nogle år i det sydlige Afrika sammen med min familie.

I 1998 flyttede Torben, Aslak og jeg fra Namibia til Tranehøj, hvor jeg fik mulighed for at kombinere et globalt engagement med dansk landliv med dyr og grøntsager. Det kollektive ansvar på Tranehøj gør, at Torben og jeg kan fortsætte vores aktiviteter med mennesker i og fra andre verdensdele. På Tranehøj er der plads, og hvert år har vi internationale gæster – som oftest unge artister fra lande i Afrika, Latinamerika og Asien.

I hverdagen nyder jeg at være sammen med de andre traner – og at bo et sted, hvor nattemørket er mørkt.

Kontakt: Tlf: 20930036 eller e-mail: gitte(at)spormedia.dk